Skip to content

Min baggrund

Jeg har arbejdet med sårbare familier siden jeg blev uddannet som socialpædagog i 2003.
Mine erfaringer spænder bredt fra akut institution på spæd afdeling, inklusionsvejleder i Ballerup kommunes folkeskoler, overvåget og støttet samvær i 7 år, behandlings -og specialskole igennem de sidste 17 år, hvor autisme, ADHD, angst og skolevægring er primære arbejdsopgaver.
Jeg har et modul på diplomuddannelsen i gennemgribende udviklingsforstyrrelser, jeg er uddannet cool kids vejleder, kursus i metakognitiv terapi og familievejleder.

Familievejleder

Da jeg valgte at søge ind på uddannelsen til familievejleder, var det fordi, jeg havde et ønske om, at få konkrete redskaber til at skabe rammen for familier, så de bliver motiveret til udvikling, og føler sig trygge i processen.
Min erfaring er, det kan være svært at motivere til forandring, hvis der ligger dybe traumer eller familien er systemstresset efter mange år, uden den rette hjælp.

Jeg er både fagligt og personligt glad for, at være uddannet i systemisk løsningsfokuseret korttidsterapi (LØFT) med speciale i Flex familierådgivning.
Jeg arbejder ud fra at familien er ekspert i eget liv, med fokus på ressourcer og det der allerede fungerer.
Det er vigtigt for mig, at arbejde gennemsigtigt og gennemgår altid skriftligt dokumentation efter hvert besøg, så at der ingen skjulte dagsordner er imellem os.


Privat

Min mand og jeg har været gift i 11 år og har sammen to drenge på henholdsvis 11 og 13 år.
Vores ældste søn er diagnostiseret med GUA, ADD og kravafvisende adfærd, og vores yngste med ADD, angst og har haft et længere forløb med skolevægring.
Vi har som mange andre familier med diagnosebørn skulle stå model til lidt af hvert, og ved derfor hvad det vil sige, når magtesløshed og stress fylder i familien.
Jeg ved ikke hvor vi som familie havde været i dag, hvis ikke det var for min mands store tålmodighed og min faglige viden. Derfor betyder det særligt meget for mig, at jeg kan give den viden og erfaring fra mig, som jeg har opbygget igennem mange år.
Mit drive til at yde mit aller bedste i mit arbejde, og at være en del af menneskers udvikling og personlige rejse, til deres foretrukne fremtid.
Ingen skal stå alene i en svær situation, for selv når alt føles håbløst, er der håb at finde.

“Vi kan ikke løse vores problemer med samme tankegang, som skabte dem.”

Albert Einstein

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge siden, acceptere du vores brug af cookies.