
Cool kids er et videnskabeligt baseret og effektivt angst behandlings program, som er udviklet i Australien og oversat til dansk på angst klinikken, for børn og unge ved Århus Universitet.
Jeg blev uddannet Cool kids vejleder i 2019 og har siden varetaget både gruppe og solistforløb, for børn og unge med autisme og ADHD, udover angst og ængstelig adfærd.
Undersøgelser tyder på, at op mod hvert femte barn og ung i Danmark rammes af angst.
Angst er en følelse ligesom glæde, vrede og jalousi. Den hjælper os til at passe på os selv, så vi ikke bliver kørt over af en bil eller kommer til skade på andre måder.
For nogle børn, kommer angsten til at fylde så meget, at de undgår ting, de førhen har kunnet. Fx fritidsaktiviteter, skole, familiebesøg og legeaftaler.
Hvis dit barn har undgåelse -og ængstelig adfærd, så vil et forløb være brugbart.
Jeg kan tilbyde et skræddersyet forløb, der er tilpasset jeres barns behov i eget hjem, hvor barnet føler sig tryg.
Børn er kodet til at søge deres forældre når de er bange. Derfor spiller det en væsentlig rolle, hvordan forældre støtter deres børn, når det bliver svært.
Forskning viser, at forældre kan gøre en stor forskel for børns angst ved at justere på det, man i psykologien kalder imødekommelser.
Forældre er nøglen til barnets udvikling, og det er derfor særligt vigtigt, at blive klædt på til at støtte barnet bedst muligt.
Jeg vejleder og underviser forældre i angst og hvordan de kan støtte deres barn til selvsikker adfærd.
Motivation er parathed til handling, og derfor er det særligt brugbart, at være nysgerrig på, hvad barnet er motiveret for, når man arbejder med børn, angst og skolevægring.
Jeg laver løsningsfokuserede samtaler med børn, hvor vi arbejder med barnets motivation til forandring.
I angst forløbet arbejder vi med:
- Sammenhæng mellem tanker – følelser og krop
- Metoder til at måle og registrere svære følelser
- Om at arbejde med angsten: Målsætning og motivation
- At skelne mellem katastrofetanker og realistisk tænkning
- Metoder til at møde og overvinde angst og bekymring
- Metoder til at abstrahere fra angst og bekymring
- Åndedræts- og afslapningsøvelser
- Fælles problemløsningsstrategier
- Social færdighedstræning og træning i selvsikker adfærd
Skolevægring er modvilje eller direkte angst for at komme i skole.
Der kan være mange årsager til at barnet vægre sig mod skolen, men faktum er, at det kan have store konsekvenser for barnet og familien.
Som forældre er det en svær situation at stå i, og man kan som familie føle sig fuldstændig magtesløs.
Det er altafgørende, at I får den rette viden og hjælp i jeres situation, og jeg kan hjælpe med at støtte jer, lige der hvor i er nu.
For nogle børn er vejen meget lang, og for andre kortere, men vigtigst er, at i ikke skal stå alene.
Jeg deltager gerne i møder og hjælper med at I som familie får formidlet jeres ønsker og behov til barnets netværk.
Skal vi tage en indledende samtale omkring et angst forløb mhp. at finde en model der passer dit barn bedst?
Foreslag til litteratur:
Ronald M. Rapee, Ann Wignall, Susan H. Spence, Vanessa Cobham og Heidi Lyneham, Hjælp dit ængstelige barn.
Pernille Thomsen, Børn stress og søhestemad.