Overvåget samvær
Jf. §104 og §105 i Barnets lov.
Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget træffe afgørelse om overvåget samvær. Ved overvåget samvær er der en repræsentant for kommunen til stede under hele samværet
Ved overvåget samvær skal der være en professionel børnesagkyndig til stede under hele samværet for at sikre, at barnet ikke lider fysisk eller psykisk overlast fra forældre.
Den børnesagkyndige udarbejder en beskrivelse af observationerne fra samværet. Beskrivelsen sendes til den kommunale myndighed.
Overvåget samvær: samværskonsulenten er til stede i lokalet og observerer alt, hvad der foregår.
Støttet samvær
Jf. § 104 i Barnets lov.
Den kommunale myndighed kan i samarbejde med forældre beslutte, at samværet mellem forældre og barn skal være støttet for at sikre det bedst mulige samvær for begge parter. Det støttede samvær kræver ligeledes en professionel børnesagkyndig, som er guidende samt yder råd og vejledning under samværet.
Efter aftale med den kommunale myndighed udfærdiges samværsbeskrivelser.
Støttet samvær: samværskonsulenten skal støtte og hjælpe forældrene til at opnå eller udvikle kontakten med deres børn.
Det kan være hjælpsomt, at have en løsnings fokuserede samtale før eller efter samværet, til forberedelse af et ønsket samvær.
Jeg har 7 års erfaring i støttet og overvåget samvær og god erfaring i at sætte rammerne for en rolig og afslappet stemning, som er mest hensigtsmæssig for både barn og forældre.